Jens Ole Mortensen

Kort om mig og denne side:
Jeg hedder Jens Ole Mortensen og arbejder som IT-supportspecialist med solid praktisk erfaring inden for softwareudvikling. Jeg har stor respekt for praktiske løsninger, gode engineering-principler og et klart fokus på stabilitet og sikkerhed. Til daglig er jeg ansat i en større dansk virksomhed, hvor jeg arbejder med IT-support og softwareudvikling.

Idéen til denne hjemmeside opstod som et eksperiment og en nysgerrighed. Siden er i dag udviklet mere eller mindre udelukkende ved hjælp af AI, og her er resultatet. Du kan læse mere om tankerne bag siden under Om-Siden, hvor der også vil være en versionslog. På denne side fortæller jeg mere om mig selv, min baggrund og de veje, jeg har taget gennem arbejdslivet.

Men jeg er mere end IT og programmering. Jeg er uddannet værktøjsmager og har blandt andet arbejdet som klejnsmed og certifikatsvejser. I en periode kørte jeg både mobilkran og lastbilkran, og jeg har drevet egen kleinsmedie- og maskinbyggerivirksomhed med tilknyttet VVS-afdeling, hvor jeg havde både svende og lærlinge ansat. I dag driver jeg også et mindre IT-firma ved siden af mit primære arbejde.

I fritiden har jeg gennem en årrække kørt motorcykel. I dag er jeg frivilligt engageret som bestyrelsesmedlem i HSJ Skydesport, hvor jeg blandt andet varetager IT-opgaver. Jeg skyder primært lerduer, er flugtskydningsinstruktør, skyder også riffel og genlader selv riffelammunition.

Min historie - den lange udgave

Jeg hedder Jens Ole Mortensen, født i 1970 og opvokset i Struer. Jeg bor i Stoholm og er gift med Mette, og tilsammen har vi fire børn, én dreng og én pige hver, som i dag alle er flyttet hjemmefra. Jeg har to yngre brødre og er vokset op i en familie, hvor det var helt naturligt at arbejde, tage ansvar og hjælpe til.

Min far havde et tømrer- og snedkerfirma, og min mor arbejdede i værkstedet og på kontoret i virksomheden. Da jeg var omkring 5 år, flyttede vi fra byen ud til det, der dengang blev betragtet som landet. Her startede min far sin virksomhed. Her lærte jeg tidligt, at man ikke bare gik rundt og lavede ingenting. Der var altid noget, der skulle laves.

Som barn var jeg meget på nabogårdene, hvor det var helt normalt, at børnene hjalp til. Vi hjalp til, legede og lavede ting, som man i dag nok ville kalde både risikabelt og uforsigtigt, men dengang var det bare sådan, det var. Jeg lærte tidligt at tage ansvar og at finde løsninger, når noget ikke virkede.

Allerede som 10-11-årig begyndte jeg at arbejde på en nærliggende kyllingefarm efter skoletid. Med tiden fik jeg mere ansvar, og som ung teenager havde jeg af og til weekendvagt på kyllingefarmen med cirka 135.000 kyllinger. Det betød blandt andet, at jeg måtte ud og starte en gammel nødstrømsgenerator med håndsving, hvis strømmen gik, eller reparere foderanlæg, når der kom en alarm, fordi noget var stoppet med at fungere, uanset om det var dag eller nat. Det var et ansvarsfuldt, spændende og lærerigt job for en ung teenager.

Hjemme havde jeg mit eget lille værksted. Her byggede og reparerede jeg alt det, jeg kunne komme i nærheden af. Omkring 12 år fik jeg min første knallert, og herefter begyndte jeg at reparere knallerter, plæneklippere og maskiner for andre. Pengene gik direkte til værktøj, skruer og materialer. Vi var ofte flere drenge samlet om aftenen og i weekenderne, hvor vi brugte det meste af fritiden på at skrue, bygge og prøve ting af.

Efterhånden begyndte jeg også at bygge og reparere maskiner og udstyr, alt fra gamle traktorer og gaffeltrucks til el-arbejde, maskinbygning og mindre el- og pneumatiske styringer på fabrikken, som min far skulle bruge i produktionen. Jeg lærte meget gennem praksis, i samarbejde med og under vejledning af elektrikeren og andre, som jeg kunne lære noget af. Allerede dengang var jeg nysgerrig og videnssøgende.

Skolen var til gengæld ikke mit stærkeste område. Jeg havde svært ved at læse, men var god til matematik og fysik. Men jeg forstod ærligt talt ikke meningen med lektier, hvis man allerede havde forstået stoffet, og det prægede min tilgang til skolen dengang.

Når jeg i dag ser tilbage i mine gamle karakterbøger og læser lærernes kommentarer, kan jeg tydeligt se, at skolen i sin daværende form ikke rigtig var noget for mig. Kommentarer som “for doven”, “laver aldrig sit hjemmearbejde”, “udnytter ikke sine evner” og “har stort set ikke deltaget i undervisningen siden sidst” går igen.

Trods dette var der også lyspunkter. I fag som fysik, matematik og engelsk lå mine karakterer ofte på middel eller over middel, og jeg fik af og til positive tilkendegivelser, især fra min engelsklærer, på trods af at jeg stort set aldrig lavede lektier. Det fortæller mig i dag, at evnerne nok var der, men at motivationen manglede, og at den traditionelle undervisningsform måske ikke passede til én som mig, der på det tidspunkt var mere praktisk orienteret.

Det, som jeg ikke fik lært i skolen, fordi jeg dengang ikke kunne se nødvendigheden i det, har jeg måttet lære som voksen, blandt andet på aftenskole og på andre måder. Til gengæld har jeg i dag både motivationen og lysten til at lære, og det at lære hele tiden er blevet en del af mit DNA. Jeg har også fundet ud af, hvordan jeg selv lærer bedst, og bruger de hjælpemidler, der er tilgængelige. Jeg læser stadig lidt langsommere og vinder nok heller aldrig nogen stavekonkurrence. Men det er jo som bekendt “lysten der driver værket”.

I 8. klasse fik jeg en ny klasselærer, som kunne se potentiale i mig. Hun interesserede sig for mig og mit værksted og bakkede mig op, da det blev tydeligt, at den traditionelle skoleform ikke passede mig særligt godt. I 9. klasse fik jeg mulighed for at arbejde fuld tid hos en cykelhandler, som indtil da kun havde haft åbent om eftermiddagen. Jeg var stadig tilknyttet skolen, i hvert fald formelt. Jeg stod både for butik og værksted og udvidede forretningen til også at omfatte knallerter, reservedele og reparationer.

Herefter gik vejen videre gennem værktøjsmagerfaget hos Bang & Olufsen, svejsning, klejnsmedearbejde og senere selvstændig kleinsmedievirksomhed med maskinbyggeri og VVS. Jeg har haft ansatte og lærlinge, fordi jeg altid har syntes, det var spændende at give viden og erfaring videre.

Senere arbejdede jeg blandt andet på skibsværftet og derefter som kranfører på lastbilkran og mobilkran. På et tidspunkt måtte jeg dog erkende, at et liv med hårdt fysisk arbejde og mange dage væk hjemmefra ikke var noget for mig længere.

Det blev startskuddet til et nyt kapitel.

Som driftsleder og senere IT-ansvarlig hos Twinca arbejdede jeg med både drift, support samt udvikling af hardware og software til fodringssystemer. Jeg rejste rundt i hele verden som specialist på systemet og arbejdede med IT, programmering og udvikling samt opsætning, uddannelse og dokumentation af de tekniske løsninger hos Twinca. Da minkproduktionen i Danmark blev lukket i 2020, forsvandt grundlaget for stillingen, og jeg måtte igen finde en ny vej.

Jeg valgte at satse fuldt ud på IT. Gennem akademiuddannelse og praksis har jeg opbygget mine IT- og programmeringskompetencer. Ved siden af har jeg drevet mit lille IT-firma, JOM-IT, siden 2009 og løbende taget de opgaver, der har været mulige, i perioder som fuldtidsbeskæftigelse og ellers som bibeskæftigelse. Firmaet drives i dag som bibeskæftigelse og tager fortsat løbende opgaver og nye kunder ind.

I dag arbejder jeg til dagligt i en IT-afdeling i en større virksomhed, hvor jeg primært beskæftiger mig med tungere IT-opgaver og udvikling, især inden for C#, SQL og PowerShell. Jeg er fortsat i gang med at lære nyt, både fordi det er nødvendigt i IT, og fordi jeg faktisk synes, det er spændende.

Igennem mange år har mit arbejde på mange måder også været min fritidsinteresse, især i de år hvor jeg var selvstændig på fuld tid. Med årene har jeg dog lært, at ikke alt kan være arbejde. Derfor har jeg også fået andre interesser. I 2009 tog jeg kørekort til motorcykel og var aktiv motorcyklist frem til omkring 2022. Jeg solgte motorcyklen efter mange tusinde kilometers kørsel gennem årene, da tiden efterhånden ikke var til det længere. I 2017 begyndte jeg at tage jagttegn og gå til skydning, hvilket gav mig interesse for våben og genladning af ammunition. I de senere år har flugtskydning været den primære disciplin, men jeg skyder stadig lidt riffel, når tiden og muligheden er der.

I de seneste år har jeg i fritiden været aktiv med skydning og frivilligt arbejde som flugtskydningsinstruktør og bestyrelsesmedlem i en jagtforening. At lære fra mig, især til unge mennesker, giver mig meget.

Hvis jeg skulle skifte spor igen, kunne jeg godt se mig selv undervise. Ikke nødvendigvis dem, der er stærkest fra start, men dem der har viljen. Der er noget særligt ved at se mennesker udvikle sig både personligt og fagligt.

Mit grundlæggende syn på livet er enkelt.
Man kan mere, end man tror. Det handler om vilje, indsats og om at gribe mulighederne, når de opstår. Retningen kan altid ændres undervejs.

Jeg arbejder efter principperne:
“Alt er muligt, det er bare et spørgsmål om indsats.”
“Eksperter er dem, der har lavet alle tænkelige fejl og lært af dem.”
“Kloge mennesker ved, hvad de ikke ved, og hvem de skal spørge, når de ikke ved det.”

Jeg har i dag stor gavn af, at jeg er vokset op med og opdraget til, at der ikke er noget, man ikke kan, hvis man vil. Og det, der er umuligt, tager bare lidt længere tid.

Jeg sender samtidig en tak til alle, der gennem tiden har vist mig tillid og givet mig chancen eller mulighederne for at springe ud i nye og spændende opgaver.

Med venlig hilsen
Jens Ole Mortensen